4 STEDER I MIDTJYLLAND
Klostermølle
I den vestlige ende af Mossø, der hvor søen fortsætter ud i Gudenåen, ligger Klostermølle. Anlægget ligger i overgangen mellem søbred mod øst, lavtliggende engarealer mod nord og mod syd en mægtige morænebakke med stejle skråninger.
Ude i det flade landskab rejser en mægtig sort træbygning sig, og ved første øjekast må man undres over dens formål og funktion, for den usædvanlig store bygning er uden lige i Danmark…
Uddrag af “Midtjyske Tæpper”
Arne Høi,
Arkitekt MAA, Institutleder, Bygningskunst og Kultur, Kunstakademiets Arkitektskole.
Foto: Ole Akhøj
4 STEDER I MIDTJYLLAND
KLOSTERMØLLE
I den vestlige ende af Mossø, der hvor søen fortsætter ud i Gudenåen, ligger Klostermølle.
Anlægget ligger i overgangen mellem søbred mod øst, lavtliggende engarealer mod nord og mod syd en mægtige morænebakke med stejle skråninger.
Ude i det flade landskab rejser en mægtig sort træbygning sig, og ved første øjekast må man undres over dens formål og funktion, for den usædvanlig store bygning er uden lige i Danmark…
Uddrag af “Midtjyske Tæpper”
Arne Høi,
Arkitekt MAA, Institutleder, Bygningskunst og Kultur, Kunstakademiets Arkitektskole.
Foto: Ole Akhøj
Tinnet Krat
VANDET ER LIVETS ÅRE
Hvor vandet flyder, følger livet med, og hvor der er en flod, opstår civilisationen.
I den danske sammenhæng blev floden til en å, og civilisationen omkring Gudenåen blev måske ikke helt så verdenshistorisk skelsættende som bosætningerne langs Nilen, Tigris, Ganges og Yangtze.
Men mindre kan måske også gøre det i en dansk sammenhæng.
For i fortællingen om det særligt danske er måske netop Gudenåens lidenhed et godt billede på, at storhed hos os ikke bygges i paladser af guld, men opstår af sammenvævede hjerters spor igennem tiden og landskabet…
Uddrag af “Midtjyske Tæpper”
Anders Laugesen
Radiovært og foredragsholder
Foto: Ole Akhøj
TINNET KRAT
VANDET ER LIVETS ÅRE
Hvor vandet flyder, følger livet med, og hvor der er en flod, opstår civilisationen.
I den danske sammenhæng blev floden til en å, og civilisationen omkring Gudenåen blev måske ikke helt så verdenshistorisk skelsættende som bosætningerne langs Nilen, Tigris, Ganges og Yangtze.
Men mindre kan måske også gøre det i en dansk sammenhæng.
For i fortællingen om det særligt danske er måske netop Gudenåens lidenhed et godt billede på, at storhed hos os ikke bygges i paladser af guld, men opstår af sammenvævede hjerters spor igennem tiden og landskabet…
Uddrag af “Midtjyske Tæpper”
Anders Laugesen
Radiovært og foredragsholder
Foto: Ole Akhøj
Skovvilla
Den danske skønvirkearkitekt Anton Rosen havde fundet sit metier, da han som 24-årig tegnede Skovvilla i Silkeborg.
Dette smukke hus i to etager blev det første selvstændige bygningsværk i et oeuvre, der siden skulle vise sig at sætte sit særegne aftryk over det ganske land, både i bygninger og kunsthåndværk, og med Landsudstillingen i 1909 som det absolutte hovedværk.
Uddrag af “Midtjyske Tæpper”
Iben From
Direktør, KunstCentret Silkeborg Bad
Foto: Ole Akhøj
SKOVVILLA
Den danske skønvirkearkitekt Anton Rosen havde fundet sit metier, da han som 24-årig tegnede Skovvilla i Silkeborg.
Dette smukke hus i to etager blev det første selvstændige bygningsværk i et oeuvre, der siden skulle vise sig at sætte sit særegne aftryk over det ganske land, både i bygninger og kunsthåndværk, og med Landsudstillingen i 1909 som det absolutte hovedværk.
Uddrag af “Midtjyske Tæpper”
Iben From
Direktør, KunstCentret Silkeborg Bad
Foto: Ole Akhøj
Badeanstalten
”Silkeborgs badeanstalt er en tidslomme. At træde ind i dens univers er som en rejse tilbage til en tid, hvor de færreste havde adgang til et varmt bad i hjemlige omgivelser og derfor måtte benytte sig af det kommunale badetilbud.
Tidligere var der varmtvandsbadeanstalter i de fleste af landets byer.
Nu er der kun én tilbage – den i Silkeborg.
Uddrag af “Midtjyske Tæpper”
Lis Thavlov
Arkivleder, Silkeborg Arkiv
Foto: Ole Akhøj
BADEANSTALTEN
”Silkeborgs badeanstalt er en tidslomme.
At træde ind i dens univers er som en rejse tilbage til en tid, hvor de færreste havde adgang til et varmt bad i hjemlige omgivelser og derfor måtte benytte sig af det kommunale badetilbud.
Tidligere var der varmtvandsbadeanstalter i de fleste af landets byer.
Nu er der kun én tilbage – den i Silkeborg.
Uddrag af “Midtjyske Tæpper”
Lis Thavlov
Arkivleder, Silkeborg Arkiv
Foto: Ole Akhøj