Midtjyske Tæpperfik en søster her i foråret. Hun hedder Datja– Datja betyder noget i retning af kolonihave eller landhus på russisk. Det er et godt ord. Jeg tænker på dild og løg i sirlige rækker, nymalet havelåge, rødbedesuppe og en ged der går og græsser. Hun er en del af ”Vejen til Moskva” – en lang historie om en cykeltur på hullede veje, om beton og kulørte træhuse, utallige farvebade og metervis af dobbeltvæv …
Datja er mørk som jorden i marts, med en smule grønt og en smal stribe lyserødt og har sit helt eget ternede mønster. Hun er i familie medMidtjyske Tæpper, har norsk uld og dansk design i generne, men russiske rødder. Måske kommer der 11 små ternede søskende i løbet af de næste år. Nu er Belaher, så mangler der bare 10.
Lotte Møhl var måske årsagen til at jeg tabte mit hjerte til dette langsommelige håndværk tilbage i 1980. Hun var min første vævelærer i Aarhus. På billedet sidder hun med Datja – 38 år senere op af en havehus i Dyssekilde.